Metakarpalknogler: Anatomi, artikulationer og klinisk betydning

De fem metakarpaler danner det skeletale rammeverk i håndfladen, der forbinder håndleddet (carpaler) med fingrene (falanger).

Struktur

• Hver har en base (proximal, artikulerer med carpaler), skaft (kropp), og hoved (distal, artikulerer med proximale falange).
• Lidt dorsal kurvatur; konkav palmart overflade til thenar/hypothenar-muskler.
• Nummereret I–V (tommelfinger til lillefinger).

Artikulationer

Led	Knogler	Bevægelse
Karpometakarpal (CMC)	Distale carpaler ↔ metakarpal-baser	Tomme: sadle (stor ROM); 2.–3.: minimal; 4.–5.: glidende (kobling)
Intermetakarpal	Angrænzende metakarpal-basere	Stabilitet, lastdeling
Metakarpfalangeal (MCP)	Metakarpal-hoveder ↔ proximale falanger	Flektion/ekstension, abduktion/adduktion (begrænset)

Almindelige skader

• Bokser-fraktur: 5. metakarpal-hals (aksial belastning på lukket hånd).
• Bennett-fraktur: 1. metakarpal-base intra-artikulær (subluksation).
• Rolando-fraktur: 1. metakarpal-base komminueret (T/Y-mønster).
• Metakarpal-skaft-frakturer: Direkte slag; rotations-deformitet nøgle-vurdering.

Klinisk undersøgelse

• Inspektion: svulst, deformitet, rotations-fejljustering (fingre skal pege mod skaphoideum).
• Palpation: punkt-ømhed, metakarpal-hoved-prominens.
• Bevægelsesomfang: MCP/PIP/DIP, opposition (tomme).
• Neurovaskulært: kapillær-tilbageflydning, 2-punkts diskrimination.

Metakarpal-justering er kritisk for håndfunktion; malrotation forårsager funktionshæmning.