Nuklearmedicinske scanninger: Hvorfor radioaktive traceres bruges og hvordan de virker

Nuklearmedicin bruger radiofarmaka (radioisotop + målrettet molecyl) til at visualisere fysiologi, ikke bare anatomi.

Princippet

1. Administration af tracer (IV, oral, inhalation).
2. Tracer akkumulerer i målorgan/væv via specifik biologisk vej.
3. Gammakamera/SPECT/PET detekterer udsendte fotoner.
4. Computer rekonstruerer funktionelle billeder (perfusion, metabolism, receptortæthed).

Almindelige undersøgelser

• Ben-scanning (⁹⁹ᵐTc-MDP): Osteoblastisk aktivitet → metastaser, knoglerbrud, infektion.
• Myokardial perfusion (⁹⁹ᵐTc-sestamibi/tetrofosmin): Detektion af iskæmi/infarkt.
• Schilddrueoptag/scanning (¹²³I, ⁹⁹ᵐTc-pertechnetat): Funktion, knolde, Graves'.
• Nyrscanning (⁹⁹ᵐTc-MAG3/DTPA): Funktion, drænage, renovaskulær hypertoni.
• PET/CT (¹⁸F-FDG): Glukosemetabolism → kræftstadiering, demens, infektion.

Radioaktive "mad"-undersøgelser

Faste/flydende måltider mærket med ⁹⁹ᵐTc-sulfurkolloid (maveafgang) eller ¹³C-oktanoat (åndetest) måler mavamotilitet, ikke anatomi.

Sikkerhed

Lav stråledosis (sammenlignelig med CT). Korte halveringstider (⁹⁹ᵐTc: 6 timer). Væskeindtag/urinering accelererer clearance. Graviditet/amning: casuistisk risiko-nytte.