Kemoterapi og hormonelle terapier til kræft: Et overblik

Kemo-hormonelle antineoplastiske midler omfatter cytotoksisk kemoterapi og endokrine terapier anvendt til behandling af maligniteter.

Vigtigste lægemiddelklasser

• Alkylerende midler: Cyclofosfamid, cisplatin – DNA-krydslenkning → celdød.
• Antimetabolitter: 5-FU, methotrexat, gemcitabin – mimiker puriner/pyrimidiner → blokerer DNA-syntese.
• Antimitotika (spindelgifter): Vinca-alkaloider (vincristin), taxaner (paclitaxel) – forstyrrer mikrotybulatedynamik → mitotisk arrest.
• Topoisomerase-hæmmere: Etoposid, irinotekan – blokerer DNA-udvindning.
• Hormonelle midler: Tamoxifen, aromatasehæmmere (bryst); androgen-deprivation (prostata) – blokerer hormon-drevet vækst.
• Målrettede terapier: Kinase-hæmmere, monoklonale antistoffer, PARP-hæmmere – målretter specifikke molekulære ændringer.

Almindelige bivirkninger

• Kvalme/opkastelse, hårtab, træthed, myeloundertrykkelse, mukositis, diaré, neuropati.
• De fleste er forbigående; supportive pleje (vækstfaktorer, antiemetika, dosisjustering) mindsker alvorlighed.

Rolle i kræftbehandling

Anvendes som neoadjuvant (pre-operation), adjuvant (post-operation), definitiv (ikke-kirurgisk) eller palliativ behandling. Kombinationsregimer udnytter synergistiske mekanismer. Præcisionsonkologi matcher zunehmend terapi til tumorgensomik.