Prostatakræft-behandling: Hvorfor kemoterapi sjældent er førstevalg

For de fleste prostatakræft-stadier er kemoterapi ikke den initiale behandling. Standard første-linje tilgange målretter androgen-signaling, som driver prostatakræft-vækst.

Primære behandlings-modaliteter

• Androgen Deprivation Therapy (ADT): LHRH-agonister/antagonister (leuprolid, degarelix), anti-androgener (enzalutamid, apalutamid, darolutamid), eller kirurgisk kastration. Rygrad for avanceret/metastaseret sygdom.
• Stråle-terapi: Definitiv for lokaliseret sygdom (EBRT, brakyterapi); palliativ for metastaser.
• Aktiv overvågning: For meget lav/lav-risiko lokaliseret kræft (Grade Group 1, PSA <10, <3 kerner positive).
• Radikal prostatektomi: Kirurgi for lokaliseret intermediær/høj-risiko sygdom hos fysisk egne patienter.

Hvornår kemoterapi anvendes

• Metastaseret kastrations-resistent prostatakræft (mCRPC): Docetaxel (første-linje), cabazitaxel (efter docetaxel).
• Høj-volumen metastaseret hormon-følsom prostatakræft (mHSPC): Docetaxel + ADT forbedrer overlevelse (CHAARTED, STAMPEDE forsøg).
• Neoadjuvant/Adjuvant: Undersøgelsesmæssigt; ikke standard.

Nye paradigmer

Nye hormonelle agenser (abirateron, enzalutamid, apalutamid, darolutamid) anvendes nu tidligere (mHSPC, nmCRPC), forsinker kemoterapi. PARP-hæmmere (olaparib, rucaparib) for BRCA-muteret mCRPC. PSMA-målrettet radioligand-terapi (Lu-177-PSMA-617) for PSMA-positiv mCRPC post-taxan/nyt hormonelt.

Behandling er højt individualiseret efter stadie, grad, genomik, komorbiditeter og patient-præference. Multidisciplinært tumør-board review er standard.