"Kemo": Forståelse af forkortelsen og grundlæggende kræftbehandling

"Kemo" er den almindelige forkortelse for kemoterapi – en systemisk kræftbehandling, der bruger cytotoxiske lægemidler til at ramme hurtigt delende celler.

Administrationsveje

• Intravenøs (IV): Mest almindelig; via perifer kateter, PICC eller port.
• Oral: Piller/kapsler (f.eks. capecitabin, temozolomid).
• Intratekale: I cerebrospinal væske (ved CNS-påvirkning).
• Intraperitoneale, intraarterielle, topikale: Specialiserede anvendelser.

Mekanisme

Lægemidlerne indgriber i DNA-syntese, mikrotubuli-funktion eller andre processer, der er essentielle for celledeling. De påvirker kræftceller og normale hurtigt delende celler (knoglemarc, GI-slimhinde, hårfolikler), hvilket forårsager bivirkninger.

Behandlingsmål

• Kurativ: Adjuvant (efter operation), neoadjuvant (før operation), definitiv (med stråleterapi).
• Palliativ: Lindre symptomer, forlænge livet, forbedre livskvalitet.

Vigtige begreber

• Cyklusser: Behandlingsdage efterfulgt af hvileperioder til genopretning.
• Regimer: Navngivne kombinationer (f.eks. FOLFOX, CHOP, AC-T).
• Responsvurdering: Scanning, tumormarkører, klinisk undersøgelse.

Kemoterapi foreskrives af medicinske onkologer som en del af en tværgående kræftbehandlingsplan.