Dermatologi: Omfang, under-specialiteter og klinisk betydning

Definition

Dermatologi er den medicinske specialitet, der beskæftiger sig med diagnostik, behandling og forebyggelse af lidelser af hud, hår, negle og tilstødende slimhinder.

Etymologi

Græsk derma (δέρμα) "hud" + -logia "lære om."

Praksis-omfang

• Medicinsk dermatologi: Inflammatorisk (eksem, psoriasis), infektiøs, autoimmun, genetisk, neoplastisk.
• Kirurgisk dermatologi: Eksecionskirurgi, Mohs mikrografisk kirurgi, laser, kryokirurgi, transplantater/flapper.
• Pædiatrisk dermatologi: Genodermatoser, vaskulære anomalier, atopisk dermatit.
• Dermatopatologi: Mikroskopisk diagnostik af hudbiopsier.
• Kosmetisk/æstetisk dermatologi: Botulinumtoxin, fillere, lasere, peels, body contouring.
• Immunodermatologi: Bulla sygdomme, lupus, cutant T-celle-lymfom.
• Triki & neglelidelser.

Klinisk betydning

Huden er det største organ; dens undersøgelse giver synlige spor til systemiske sygdomme (f.eks. acanthosis nigricans → insulinmodstand, Gottrons papler → dermatomyositis, Osler-noder → endokarditis). Tidlig hudkræft-detektion redder liv.