Alfred Wegener: Kontinentalflytning-pioner og fødselen af pladetektonik

Biografi

Alfred Lothar Wegener (1880–1930) – tysk meteorolog, polarforsker og geofysiker. PhD i astronomi (1905). Ledte Grønlandsekspeditioner (1906, 1912, 1930). Døde på isfjeldet under en redningsmission.

Kontinentalflytningsteori (1912, 1915)

Wegener foreslog, at kontinenterne engang udgjorde en superkontinent, Pangæa (~300 millioner år siden), som splitteres og dryftede til deres nuværende positioner. Hans beviser:

• Puslespil-pasning: Kystlinjer for Sydamerika og Afrika, blandt andre, matcher bemærkelsesværdigt.
• Geologiske korrelationer: Matchende orogene bælter (Appalachier–Caledonider), glaciale aflejringer (permiske tillitter i nu-tropiske områder).
• Paleontologi: Identiske fossil-taxa (Glossopteris, Mesosaurus, Lystrosaurus) på nu-adskilte kontinenter.
• Paleoklimatologi: Kulaflejringer i Antarktis; glaciale striationer i Indien.

Afvisning og endelig rehabilitering

Kritikere krævede en mekanisme; Wegener foreslog tidevandskræfter og polflugt – fysisk urimelige. Det geologiske fællesskab afviste ham i stor grad.

1950'erne–60'erne: Paleomagnetisme (synlig polvandring), havbunnens spredning (Hess, Dietz) og magnetiske anomalimønstre (Vine-Matthews) leverede mekanismen – Pladetektonik. Wegeners kontinentalflytning blev en konsekvens af pladebevægelse.

Arv

• Paradigmskift i geovidenskaber; fundament for modern geologi.
• Wegener-medalje (European Geosciences Union); kratere på Månen og Mars navngivet i hans ære.
• Eksempel på tværfaglig tænkning og videnskabelig utholdenhed.