Koloskopi vs. blod/afføringstests til tarmkræft: Det du skal vide

Koloskopi forbliver guldstandarden for tarmkræftscreening og forebyggelse. Blod- og afføringstests er tillæg, ikke erstatninger.

Hvorfor koloskopi er overlegen

• Direkte visualisering af hele tyktarmen og endetarmen.
• Terapeutisk evne: Opdager OG fjerner præcancerøse polyper (polypektomi) i samme session.
• Høj sensitivitet og specificitet for neoplasier.
• Bioptimulighed til definitiv diagnose.

Ikke-invasive tests (Tillæg)

• FIT (fekal immunokemisk test): Påviser skjult blod; årligt; ~79% sensitivitet for CRC, ~30% for avancerede adenomer.
• gFOBT: Ældre guajak-test; lavere sensitivitet; diætkrav.
• mt-sDNA (Cologuard): DNA + blod; hvert 3. år; ~92% CRC sensitivitet, ~42% avanceret adenom sensitivitet.
• Blodbaseret (SEPT9, osv.): Fremdrifter; endnu ikke retningslinje-anbefalet til gennemsnitlig risiko screening.

Retningslinjeanbefalinger (USPSTF, ACS)

• Gennemsnitlig risiko: Start screening ved 45 år.
• Muligheder: Koloskopi hvert 10. år, FIT årligt, mt-sDNA hvert 3. år, CT-kolografi hvert 5. år, fleksibel sigmoidoskopi hvert 5. år + FIT.
• Positiv ikke-invasiv test → diagnostisk koloskopi krævet.

Konklusion

Kun koloskopi forebygger CRC ved at fjerne forstadier. Ikke-invasive tests opdager eksisterende kræft eller store polyper. Vælg baseret på præference, adgang og risiko – men forstå afvejningerne.