Diencephalon: Thalamus, hypothalamus, epithalamus og subthalamus

Diencephalon er den kaudale forhjernestruktur mellem telencephalon og midbrain. Den består af:

Hovedkerner

• Thalamus – sensorisk relæ (undtagen olfaktion) til cortex; motoriske, limbiske, intralaminære kerner; bevidsthed, søvn/vågen regulation.
• Hypothalamus – homeostasemester: temperatur, sult, tørst, cirkadiane rytmer, autonom/endokrin kontrol (via hypofyse).
• Epithalamus – epifyse (melatonin → cirkadian), habenula-kerner (belønning/aversjon).
• Subthalamus – subthalamisk kerne (STN); motor modulation; DBS-mål for Parkinson.

Klinisk relevans

• Thalamusinfarkt → kontralateral sensorisk tab, smeresyndrom (Dejerine-Roussy).
• Hypothalamuslæsioner → diabetes insipidus, fedme, temperaturdysregulation, søvnforstyrrelser.
• Epifysetumorer → Parinaud-syndrom (opadblik parese), hydrocephalus.
• STN-dysfunktion → hemiballismus, Parkinson.