Hvad sker der med nerveenden, når blærevæggene strækkes?

Blærevæggen indeholder strækreceptorer, der aktiveres, når blæren fyldes med urin. Disse receptorer sender signaler til rygmarven og hjernen, hvilket igen forårsager vandladningstrangen. Efterhånden som blærevæggen strækkes, bliver receptorerne mere aktive, og trangen til at urinere bliver mere intens. Hvis blæren ikke tømmes, kan receptorerne blive overbelastede, og trangen til at urinere kan blive smertefuld.

Når blæren er fuld, strækkes nerveenderne i blæren og sender signaler til centralnervesystemet. Dette fører til fornemmelsen af ​​at skulle tisse. Hvis blæren ikke tømmes, kan nerveenderne strækkes i længere tid, hvilket kan medføre, at de bliver beskadiget. Dette kan føre til inkontinens, hvilket er tab af blærekontrol.