Mitralisstenose patofysiologi: Atrioventrikulær klape dysfunktion

Atrioventrikulære (AV) klamper (mitralis og tricuspid) skal være åbne under forkammerkontraktion (forkammersystole) for at tillade kammersfyldning. Var de fuldstændigt lukket, ville blod forblive fanget i forkamrene, drastisk reduceret forhåndsbelastning og hjerteudløb.

Ved mitralisstenose er mitralisklappens åbning forsmallet (typisk fra reumatisk hjerte sygdom), hvilket forringer venstre kammersfyldning under diastole. Det skaber en kaskade:

1. Forhøjet venstre forkammertryk → pulmonal venøs hypertension
2. Pulmonal kapillærtryk stiger → pulmonal hypertension
3. Højre kammer efterlast øges → højre kammer hypertrofi → højre hjerte svigt
4. Forkammerflimmer udvikles ofte fra kronisk venstre forkammer strækning
5. Systemisk emboli risiko fra venstre forkammer trombe dannelse (især ved AF)

Alvorlighed gradueres efter klappeareal (alvorlig ≤1,5 cm²) og gennemsnitlig gradient. Behandling: perkutane ballon mitralis valvuloplastik (PBMV) ved egnet anatomi; kirurgisk commissurotomi eller klappeudskiftning for andre. Antikoagulation ved AF eller tidligere emboli.