Hvem laver protetser? Prostetikerens rolle vs. lægens

Læger fremstiller ikke protetiske enheder. Design, fremstilling, tilpasning og justering af protetser er det eksklusive domæne for certificerede prostetiker (CP) eller certificerede prostetiker/ortetiker (CPO).

Prostetikers praksis-omfang

• Uddannelse: Master's degree i Ortotik & Protetik (MSOP) fra et CAAHEP-akkrediteret program (påkrævet siden 2012).
• Residens: 12–18 måneder akkrediteret residens per disciplin (protetik og/eller ortotik).
• Certificering: American Board for Certification in Orthotics, Prosthetics & Pedorthics (ABC) eller Board of Certification/Accreditation (BOC).
• Licens: Krævet i ~15 stater; andre sætter på national certificering.

Klinisk arbejdsgang

1. Læge-henvisning & recept: MD/DO diagnosticerer amputations-niveau, skriver recept til protese-type (f.eks. "transtibial protese, K3 aktivitetsniveau").
2. Prostetiker-vurdering: Stump-vurdering, gang-analyse, funktionsmål, K-niveau bestemmelse (funktions-klassifikation).
3. Design & fremstilling: Skabelon-design (CAD/CAM eller gips-aftryk), komponent-udvalg (knæ, fod, suspensions-system), bænk-justering.
4. Tilpasning & dynamisk justering: Iterative justeringer under gang-træning for optimal biomekanik.
5. Opfølgning: Volumen-håndtering (sok-ply), komponent-slitage, hud-integritet, funktions-genvurdering.

Kollaborativt hold

• Fysiatrist (PM&R): Medicinsk håndtering, spasticitet, smerte, medicinsk nødvendigheds-dokumentation til forsikring.
• Fysioterapeut: Gang-træning, styrke, balance, protese-progression.
• Kirurg: Revisions-kirurgi, nevrom-håndtering, osseointegration.
• Case Manager / Socialt arbejde: Finansiering, erhvervs-rehab, psychosocial support.

Vigtig forskel

Læge = Medicinsk/Kirurgisk håndtering. Prostetiker = Enheds-ingeniør og klinisk tilpasning. Begge er essentielle; ingen erstatter den anden.