Hysterektomi og BMI: Kirurgisk adgang, risikostratificering og individualiseret beslutningstagning

Der findes ingen universel BMI-grænseværdi for hysterektomi, men forhøjet BMI (≥30–35 kg/m²) øger teknisk vanskelighed og komplikationsrater, især for minimalinvasive tilgange (laparoskopisk, robotisk).

BMI-relaterede kirurgiske overvejelser

• Visualisering & adgang: Fedtvev skjuler bækken-anatomi; længere instrumenter, stejl Trendelenburg nødvendigt.
• Operativ tid: Stiger med BMI; korrelerer med infektion, VTE, konvertering til åben.
• Sårheling: Subkutant fedt >3 cm → højere SSI, dehisens, serom.
• Anæstesi: Vanskelig intubering, obstructiv søvnapnø (screening essentielt), positionerings-udfordringer.
• VTE-risiko: Fedme + kirurgi + immobilitet = højeste Caprini-score-stratum.

Tilgangs-valg efter BMI

• BMI <30: Vaginal (foretrukket hvis muligt), laparoskopisk, robotisk alle rimelige.
• BMI 30–35: Laparoskopisk/robotisk muligt med erfaren kirurg; vaginal ofte bedst hvis livmoderen ikke forstørret.
• BMI 35–40: Robotisk kan give ergonomisk fordel; vaginal stadig foretrukket hvis muligt. Åben hvis kompleks patologi.
• BMI >40: Multidissiplinær præ-op optimering (vægttab, CPAP, glykæmisk kontrol). Vaginal eller robotisk med pannikulektomi-overvejelse. Nogle centre sætter institutionelle grænser (f.eks. BMI 50 for robotisk).

Vigtigt princip

BMI alene nægter ikke kirurgi. Beslutning integrerer: indikation (kræft vs. godartet), akuthed, komorbiditeter, kirurgens ekspertise, klinik-ressourcer og patient-mål. Præoperativ optimering (ernæring, glykæmisk kontrol, rygning-ophør, VTE-profylakse) mildrer risiko over alle BMI'er.

Delt beslutningstagning med en gynækologisk kirurg med erfaring i høj-BMI minimalinvasiv kirurgi er essentielt.