|  | Sundhed og Sygdom >  | Kirurgi og procedurer | Brystimplantater

Autolog knoglemarvstransplantation: Trin-for-trin procedure og patientpleje

Autolog transplant bruger patientens egne hematopoietiske stamceller til at redde knoglemarven efter højdosiskemoterapi/bestråling. Det er standard for multipelt myelom, lymfom og udvalgte leukæmier/autoimmunesygdomme.

Seks faser

  1. Mobilisering: G-CSF (filgrastim) ± plerixafor → stamceller vandr fra marv til blod. Overvåg CD34+ tal.
  2. Aferese (indsamling): Leukafere over 1–5 dage; mål ≥2–5 × 10⁶ CD34+ celler/kg. Kryokonserveret med DMSO.
  3. Konditionering (højdosiskemo): fx Melphalan 200 mg/m² (myelom), BEAM/BuCy (lymfom). Uddeler resten af sygdom og skaber "plads".
  4. Stamcelleinfusion: Optøede celler infunderet IV (som blodtransfusion). Dimethylsulfoxid (DMSO) lugt/smag; forbehandling mod kvalme.
  5. Engraftment (dage +10 til +28): Neutrofiler >0,5 × 10⁹/L (først), derefter blodpladeletter >20 × 10⁹/L. Vækstfaktorer (G-CSF) ofte anvendt.
  6. Post-transplant pleje (måneder 1–12+):
    • Infektionsprofylaxe (antivirale, antimykotika, PJP, IVIG).
    • GVHD sjælden (autolog) men muligt (autoimmun-flare).
    • Organtoksicitet-overvågning (veno-okklusiv sygdom, kardial, pulmonal).
    • Revaccinering (6–12 mdr).
    • Overvågning for recidiv, sekundære maligniteter.

Fordele over allogen

  • Ingen graft-versus-host disease (GVHD).
  • Ingen donorsprøgning; hurtigere.
  • Lavere transplantat-relateret dødelighed (1–2% vs. 15–20%).

Begrænsninger

  • Ingen graft-versus-tumor effekt.
  • Risiko for reinfusion af maligne celler (purging-teknikker udvikles).
  • Alder/organkapacitet begrænser egnethed.

Autolog transplant er en kurativ-intent terapi for mange hematologiske maligniteter, med udviklende anvendelser i autoimmunesygdomme.

Brystimplantater