MRI-detektion af organskade: Hvad det kan afsløre

Ja, MRI udmærker sig ved detektering af organskader. Det bruger magnetfelter og radiogolv til at producere høj-kontrast, multiplanære billeder uden ioniserende stråling.

Organ-specifikke fund

• Lever: Fedtindhold, fibrose/cirrhose, hemangiomer, HCC, metastaser.
• Nyrer: Sten, hydronefrose, tumorer, cyster, pyelonefritis.
• Milte: Splenomegali, infarkt, traume, lymfom.
• Pankreas: Pankreatitis (ødem, nekrose), cyster, adenokarcinom, IPMN.
• Tarm: Crohns (tyndarm-tykkelse, kam-tegn), ileus, ischæmi, tumorer.
• Hjerte: Infarkt (sen gadolinium-forbedring), myocardit, kardiomyopati, medfødt, perikardial sygdom.
• Lunger: Begrænset af luft; men vurderer mediastinum, pleura, brystkasse, vaskulært.
• Hjerne/Ryghvirvel: Apopleksi, tumor, MS, traume, discus-prolaps, ryghvirvel-strangulation.

Fordele

• Overlegen blødt vævs-kontrast.
• Multiplanær (aksial, sagittal, koronar).
• Funktionelle sekvenser (diffusion, perfusjon, spektroskopi).
• Ingen ioniserende stråling.

MRI er ofte den definitive test for parenkymatøs organ-patologi.