Hvorfor kirurgi aflyses ved feber: Risici og beslutningstagnings-rammeverk

Feber (≥38,3°C / 101°F) udløser ofte udskovelse af elektiv kirurgi. Denne forebyggende foranstaltning bygger på flere vel-dokumenterede fysiologiske og infektiøse risici:

1. Aktiv infektion øger kirurgisk sted-infektion (SSI) risiko. Bakteræmi eller lokaliseret infektion kan sære det operative felt.
2. Påvirket sårheling. Feber-associerede inflammatoriske cytokiner (IL-1, TNF-α) forstyrrer kollagen-deposition og angiogenese.
3. Ændret lægemiddel-metabolisme. Feber ændrer hepatisk clearance, protein-binding og fordelnings-volumen for anestetika og antibiotika.
4. Reduceret immun-reserve. Stress-responsen til kirurgi superimponeret på aktiv infektion forhøjer sårbarhed for perioperativ sepsis.
5. Fysiologisk stress. Feber forårsager takykardi, øget ilt-behov, og hemodynamisk labilitet, komplicerer anæstesi-håndtering.
6. Overvågnings-vanskelighed. Postoperativ feber forvirrer overvågning for kirurgisk sted-infektion, fører til diagnostisk usikkerhed.
7. Diagnostisk vindue. Udsættelse tillader identifikation af feber-kilde (URI, URI, skjult absces, lægemiddel-feber) og målrettet behandling.

Beslutningstagning: Individualiseret vurdering

Beslutningen om at fortsætte eller aflyse er ikke automatisk. Faktorer der vejes inkluderer:

• Kirurgiens akutte karakter: Akutte/livsreddende procedurer udføres uanset.
• Feber-ætiologi: Kendt benign årsag (f.eks. post-vaccination lav feber) vs. ukendt/alvorlig.
• Patient-komorbiditeter: Immunsuppression, diabetes, hjerte/lungesygdom øger risiko.
• Tendens: Forbedrende vs. forværrende.

Tværfaglig diskussion (kirurg, anæstesiolog, infektionsmedicin hvis nødvendigt) optimerer risiko-fordele-balance.