Hvad er sygeplejemæssige implikationer af stivkrampevaccinationer?
- Vurder patientens vaccinationshistorie og identificer eventuelle kontraindikationer til stivkrampevaccinen. Stivkrampevaccine bør ikke gives til personer med en historie med alvorlige allergiske reaktioner over for nogen komponent i vaccinen, inklusive thimerosal.
- Indgiv stivkrampevaccinen i henhold til den anbefalede tidsplan. Stivkrampevaccinen indgives typisk som en serie af tre skud, hvor de første to skud gives med 4 til 8 ugers mellemrum, og det tredje skud gives 6 til 12 måneder efter det andet skud. Boosterdoser af vaccinen anbefales hvert 10. år.
- Uddan patienten om de potentielle bivirkninger af stivkrampevaccinen. Almindelige bivirkninger af stivkrampevaccinen omfatter smerter, rødme og hævelse på injektionsstedet samt feber, hovedpine og muskelsmerter. Alvorlige bivirkninger af vaccinen er sjældne, men kan omfatte anafylaksi og Guillain-Barrés syndrom.
- Tilskynd patienten til at søge lægehjælp, hvis de oplever alvorlige bivirkninger efter at have modtaget stivkrampevaccinen.
- Overvåg patienten for tegn og symptomer på stivkrampeinfektion, som omfatter:
- Stivhed i kæben (lockjaw)
- Synkebesvær
- Stivhed i nakke og ryg
- Smertefulde muskelspasmer
- Svedende
- Feber
- Angst
- Hovedpine
- Savler
-Åndedrætsbesvær
- Giv sårpleje og infektionsforebyggende undervisning, hvis patienten har et sår, der kan være i risiko for stivkrampeinfektion. Stivkrampesporer kan trænge ind i kroppen gennem enhver type sår, men de er oftest forbundet med stiksår, dybe flænger og forbrændinger. Korrekt sårpleje og stivkrampeprofylakse kan hjælpe med at forhindre stivkrampeinfektion.
- Rapportér alle tilfælde af stivkrampeinfektion til den lokale sundhedsafdeling. Stivkrampe er en rapporteringspligtig sygdom, og rapportering af tilfælde hjælper med at spore forekomsten af sygdommen og identificere områder, hvor vaccinationsdækningen er lav.
Plejehjem