Omplacering af paralyserede patienter: Evidens-baserede vende-tidsplaner og bukliggende-position-indikationer

Sikker omplacering for immobilitet: Forebyggelse af komplikationer

Modsat myten at paralyserede patienter ikke skal vendes, er regelmæssig omplacering essentiel for at forhindre tryksår, atelektase, kontrakaturer og tromboembolisme. Standarden er hver 2. time (eller per individuel plan), skiftende mellem rygliggende, venstre side, højre side, og 30° side-liggende positioner.

Bukliggende positionering: Specifikke indikationer, ikke rutine

At vende fuldt bukliggende (ansigt ned) er ikke rutine for alle paralyserede patienter. Det er en målrettet intervention for:

• Alvorlig ARDS: Forbedrer V/Q-matching, dorsal lunge-rekruttering (PROSEVA-protokol: 16+ timer/dag).
• Posterior kirurgi/sår: Afflastning af krydsben/ischiale tuberositeter.
• Specifikke neurologiske tilstande: F.eks. bukliggende ventilation ved høj cervikal SCI med respiratorisk svigt.

Risici ved urimelig bukliggende positionering

• Ansigts/øjne-trykskader (hornhinde-afskrabning, blindhed).
• Luftvejs-kompromittering, endotracheal-rør-forskydning.
• Hæmodynamisk ustabilitet.
• Brachialt plexus-stræk-skade.
• Øget ICP ved traumatisk hjerneskade (omstridt).

Vigtige principper

• Brug tryk-fordelende overflader (skum, luft, gel-overlag).
• Afflast knoglerige prominenters med puder/skum-vinkler (30° side-hældning foretrukket over 90°).
• Dokumentér position, tid, hud-vurdering og tåleevne.
• Tværfagligt protokol for bukliggende ventilation (kræver trænet hold, checklist).

Omplacering er et hjørnesten i sygepleje for paralyse — individuel, dokumenteret og proaktiv.