Gastrointestinale sfinktre: Anatomi, funktion og klinisk relevans

Øsofagus-sfinktre

• Øvre øsofagus-sfinkter (UES): Dannet af cricopharyngeus-muskel. Forhindrer luftindtræden i øsofagus og reflux i farynx.
• Nedre øsofagus-sfinkter (LES): Et funktionelt sfinkter ved gastroøsofageal overgang. Forhindrer gastrisk reflux. Inkompetens fører til GERD.

Mave-sfinkter

• Pylorisk sfinkter: Regulerer mave-tømning i duodenum og forhindrer galde-reflux.

Tarm-sfinktre

• Oddi-sfinkter: Kontrollerer galde- og pankreasvæske-flow til duodenum. Dysfunktion forårsager galde-smerter og pankreatitis.
• Ileocekal klap: Regulerer indtræden af ileum-indhold i cæcum og forhindrer kolon-reflux.

Kolone/anorektale sfinktre

• Indre anal sfinkter (IAS): Glat muskel, ufrivillig, opretholder hvile-tonus (85 % af kontinens).
• Ydre anal sfinkter (EAS): Stribet muskel, frivillig, giver drangekontrol.
• Puborektalis-muskel: Skaber anorektal vinkel, nøgle for kontinens.

Kliniske perler

• LES-dysfunktion → GERD, Barretts øsofagus.
• Pylorisk stenose (spædbarn-hypertrofi) → projektil-opkastning.
• Oddi-sfinkter-dysfunktion → galde-smerter post-cholecystektomi.
• IAS/EAS-skade (traume, fødsel, kirurgi) → fækale inkontinens.