Karpiller: Struktur, funktion og betydning i kroppen

Struktur

Karpiller er de mindste blodkar (5–10 µm diameter), dannet af et enkelt lag endothelceller omgivet af en tynd basalmembran. Pericytter og et spart bindevævsskjold giver minimal support. Deres ekstreme tyndhed og store antal (~10 milliarder) skaber en enorm overflade til udveksling.

Vigtige funktioner

• Udveksling af gasser, næringstoffer og affald: Drevet af diffusionsgradienter over endothelvæggen.
• Mikrocirkulation og vevsperfusion: Matching af blodstrøm til lokal metabolsk behov via prekapillære sfinktere og autoregulering.
• Væske-filtration og reabsorption (Starling-kræfter): Hydrostatisk tryk presser væske ud i arterielt ende; onkotisk tryk trækker det tilbage i ventøst ende. Netto-filtration danner interstitiel væske; overskud returnerer via lymfe.
• Blodtryksregulering: Kapillær-modstand bidrager til total perifer modstand; lokal vasomotion finjusterer fordeling.
• Immun-overvågning: Endothel-hæftemolekyler (selektiner, integriner) medvirker til leukocyt-rulning, hæftning, og transmigration i inflamerede vev.

Typer af karpiller

• Kontinuerlige (muskel, lunge, BBB) – tætte sammenslutninger, minimal lekage.
• Fenestrerede (nyre, endokrin, tarmsviller) – porer til hurtig udveksling.
• Sinusoidale (lever, milt, knoglemarv) – store huller, diskontinuerlig basalmembran, tillader passage af celler/proteiner.

Klinisk relevans

Karpil-dysfunktion ligger til grund for ødem, ischæmi, diabetisk mikroangiropati, og septisk kapillær-lekkage-syndrom. Vurdering af kapillær-refill-tid er en hurtig sengsovervågning af perfusion.