Bursitis: Symptomer, årsager, diagnostik og behandlingsguide

Bursitis er inflammation af en bursa – en væskefyldt pose, der reducerer friktion mellem væv (sene-ben, sene-sene, hud-ben).

Almindelige lokalisationer

• Subakromial (skulder)
• Trochanterisk (høfte)
• Olekranon (albue)
• Prepatellær (knæ – "huskemødens knæ")
• Anserin (medialt knæ)
• Retrokalkaneal (hæl)

Årsager

• Overbelastning/gentagen bevægelse (kast, knæling, løb)
• Direkte traume (fald, stød)
• Krystalaflæring: Gigt, pseudogigt (CPPD)
• Infektion: Septisk bursitis (S. aureus) – typisk overfladiske bursæ.
• Systemisk inflammatorisk: RA, SLE, spondyloartropatier.

Symptomer

• Lokaliseret smerte, værre ved bevægelse/tryk
• Svulst (fluktuerende hvis overfladisk)
• Varme, rødhed (hvis septisk eller gigt)
• Begrænset bevægelsesomfang

Diagnostik

• Anamnese + undersøgelse (ømhed over bursa, svulst)
• Røntgen: udeluk knoglerbrud, kalkning (kronisk)
• Ultralyd/MRI: bekræft væske, vurder tilstødende strukturer
• Aspiration: Diagnostisk (celle-tal, Gram-farvning, dyrkning, krystaller) + terapeutisk.

Behandling

• Konservativ: Hvile, is, kompression, opløftning (RICE), NSAID'er, aktivitets-modificering.
• Aspiration + kortikosteroid-injektion: For vedvarende ikke-septisk bursitis.
• Septisk: Antibiotika (IV så oral), gentagne aspirationer, mulig kirurgisk drænage.
• Fysioterapi: Styrk, stræk, ret biomekanik.
• Kirurgi (bursektomi): Refraktære kroniske/gentagne tilfælde.

Præcis diagnostik – især udelukning af septisk bursitis – vejleder passende behandling.