Biokemiske tests for at skelne mellem typisk og atypisk tuberkulose?

Flere biokemiske tests kan bruges til at skelne mellem typisk og atypisk tuberkulose. Her er et par vigtige tests:

- Niacinakkumulationstest:Denne test bruges til at skelne mellem Mycobacterium tuberculosis (typisk) og andre atypiske mykobakterier. M. tuberculosis er niacin-positiv, hvilket betyder, at den kan producere nikotinsyre (niacin) fra pyridinnukleotider. Atypiske mykobakterier er sædvanligvis niacin-negative eller producerer kun spormængder af niacin.

- Nitratreduktionstest:Denne test bestemmer mykobakteriers evne til at reducere nitrat til nitrit. M. tuberculosis og de fleste andre typiske mykobakterier er nitratreduktase-positive, hvilket betyder, at de kan omdanne nitrat til nitrit. Nogle atypiske mykobakterier, såsom Mycobacterium avium complex (MAC), er dog nitratreduktasenegative.

- Pyrazinamid-følsomhedstest:Pyrazinamid er et vigtigt lægemiddel mod tuberkulose. M. tuberculosis er normalt modtagelig for pyrazinamid, mens nogle atypiske mykobakterier, såsom MAC, er naturligt resistente over for dette lægemiddel. Udførelse af en pyrazinamidfølsomhedstest kan hjælpe med at skelne mellem disse organismer.

- Ureasetest:Ureasetesten bestemmer mykobakteriers evne til at producere enzymet urease, som hydrolyserer urinstof til ammoniak og kuldioxid. De fleste atypiske mykobakterier, herunder MAC, er urease-positive, mens M. tuberculosis normalt er urease-negative.

- Væksthastighed og kolonimorfologi:Atypiske mykobakterier vokser ofte langsommere end M. tuberculosis, og de kan udvise særskilte koloniegenskaber på faste dyrkningsmedier.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom disse biokemiske test kan give værdifuld information til at skelne mellem typisk og atypisk tuberkulose, bør de fortolkes i kombination med andre diagnostiske metoder, såsom mikroskopi, kultur og molekylære teknikker, for at sikre nøjagtig identifikation og passende behandling af infektionen.