| | Sundhed | sygdom |

Hvad sker der med donorblod?

Nr en person donerer blod, det er bare begyndelsen p en meget lngere proces at f blodet til en person i nd. Donorblod skal gennemg flere trin. For det frste er noget af blodet testet, og resten af donation behandles. S blodet er gemt, fr det endelig bruges til at hjlpe folk med et medicinsk behov for blod eller blodkomponenter. P tidspunktet for donationen, skal donorerne fremlgger oplysninger om deres helbred og blodtype og om de har visse sygdomme. For at holde blodforsyningen sikre, men det donorblod grundigt testet for en rkke sygdomme og for at bekrfte type. Dette gres i tilflde donorer tager fejl om deres blodtype eller hvis de har pdraget sig en sygdom, at de ikke er klar over endnu. Donorblod testes for Rheses (Rh) faktor for almindelige blodtype A, B, AB og O, og for usdvanlige antistoffer og blodtyper. Hvis nogen af testresultater er positive for en sygdom, bliver donor anmeldt, og donationen ikke anvendes. Nogle af de smitsomme sygdomme, eller sygdom forrsager agenter, er donorblod testet for bl.a. type 1 og type 2 human immundefekt virus (HIV), det virus, der forrsager erhvervet immundefekt syndrom (AIDS), og hepatitis B og C. Andre sygdomme testet for er West Nile-virus, syfilis, Chagas sygdom, og human T-lymfotropisk virus. Testene udfres kigge efter antistoffer, som en udsat person system vil skabe. I nogle tilflde ogs de ser for nukleinsyrer skabes af selve virus. Disse tests er ndvendige, fordi en person kan blive udsat for disse midler, men ikke viser symptomer, og disse midler kan syg en person, nr de modtages ved blodtransfusion. Under testen sdvanligvis resten af donorblod gr gennem forarbejdning, hvor det er klar til brug eller kan lagres som helblod. Under bearbejdningen er det donorblod adskilt i dele eller komponenter, ssom rde blodlegemer, blodplader og plasma, ved at spinde det i en centrifuge. Plasmaet ogs kan forarbejdes yderligere i et stof kaldet kryoprcipitat. Komponenter undergr ogs en proces kaldet leukoreduction, som er fjernelse af hvide blodlegemer, sledes at de ikke interfererer med patientens immunsystem. De separerede komponenter kan derefter anvendes til behandling af flere patienter med forskellige betingelser, s en pint af blod kan vre mere end n patient. Dernst donorblod gr i opbevaring, indtil det skal bruges. Opbevaring metoder og tider varierer afhngigt af blodkomponent. Blodplader br opbevares ved stuetemperatur og holdes i konstant bevgelse i en omrrer, og de ​​stadig i fem dage. Helblod skal nedkles og kan henstilles s lnge som 35 dage, og rde blodlegemer kan vre nedklet s lnge som 42 dage. Plasma og kryoprcipitat har den lngste opbevaringstid "s lnge som et r " og er frosne. Endelig, nr det er ndvendigt, er det donorblod distribueret til hospitaler, der skal anvendes i behandling af en rkke betingelser. Fuldblod ofte er behov for kirurgi patienter og traume ofre. Rde blodlegemer er nyttige til behandling af bde seglcelleanmi og standard anmi samt for andre betydeligt blodtab. Blodplader anvendes til behandling af visse cancere, ssom leukmi, plasma anvendes til koagulationsforstyrrelser og brandsrspatienter, og kryoprcipitat er meget nyttigt i behandlingen af hmofili. Mange blodbanker er i stand til at levere blod og blodkomponenter til hospitaler hver dag, nr som helst.

Relaterede Sundhed Artikler