| | Sundhed | sygdom |

Hvad er Neuroimaging?

Neuroimaging er en gren af medicinsk billedbehandling, som fokuserer p hjernen. Ud over at blive brugt til at diagnosticere sygdommen og vurdere hjernens sundhed, Neuroimaging er ogs vrdifuld i studiet af hjernen, hvordan hjernen fungerer, og hvordan forskellige aktiviteter pvirker hjernen. Mange hospitaler og forskningsfaciliteter har en Neuroimaging afdeling, som i sm anlg kan vre bundtet i den generelle medicinsk billedbehandling afdeling. Evnen til at se ind i kroppen med billedbehandlingsudstyr startede med udviklingen af X-ray maskiner i det tidlige 20. rhundrede, og voksede med stormskridt i 1960'erne og 1970'erne. Ny billedteknologi er under konstant udvikling, sammen med nye mder at bruge denne teknologi. Feltet af Neuroimaging har nydt uhyre fra fremskridt inden for imaging-teknologi, der har gjort det muligt virksomheder til at udvikle maskiner, der kan sonde ind i kompleksiteten i hjernen. Der findes to typer af Neuroimaging: funktionelle og strukturelle. Funktionel neuroimaging er fokuseret p de funktioner i hjernen, ved hjlp af udstyr, der kan registrere hjernens aktivitet. I et klassisk eksempel p funktionel Neuroimaging, kan funktionel Magnetic Resonance Imaging (MRI) generere billeder, hvor forskellige dele af hjernen lyser op, nr de bliver aktive. Strukturelle neuroimaging er statisk og vedrrer den fysiske struktur af hjernen. Computed Axial Tomography (CAT), for eksempel, kan anvendes til at identificere tumorer i hjernen, der kan forstyrre funktionen. Foruden MRI-og CAT scanninger, kan neuroimaging ogs anvende teknologi som Positron Emission Topography (PET), magnetoencephalography (MEG) , diffus optisk billeddannelse, og begivenhed relateret optisk billeddannelse. Alt af denne teknologi kan anvendes p mange forskellige mder at se p hjernen og se, hvordan det virker, undertiden med bistand fra kontrast farvestoffer, fysiske prompter for patienten, og andre vrktjer, som vil danne et mere fuldstndigt billede af hjernen . Nr en lge anbefaler Neuroimaging for en patient, er det normalt fordi lgen er bekymret over patientens hjernefunktion, eller fordi han eller hun nsker at udelukke bekymringer om hjernens funktion ved faststtelse af en diagnose. Procedurerne for Neuroimaging teknikker variere afhngigt af typen af billeddannende undersgelser, der er bestilt, og patienterne normalt gik forsigtigt gennem processen for at sikre, at billederne er af hj kvalitet, sledes at de billeddannende undersgelser ikke behver at blive gentaget. Mennesker der deltager i undersgelser af hjernen kan blive bedt om at forelgge Neuroimaging som en del af deres deltagelse i undersgelsen. Denne neuroimaging udfres til forskningsforml, ikke diagnostiske dem, selv om det naturligvis hvis et problem er identificeret, vil forskningen deltager underrettes.

Relaterede Sundhed Artikler