Oester-anatomi: Indeni skallen af en bivalve bløddyr

Østers (Ostreidae) er marine bivalve bløddyr. Deres bløde krop er indesluttet af to hingeleddede klapper (skaller) afskilt af mantelen. Her er, hvordan deres vigtigste organsystemer virker.

Vigtigste organsystemer

• Mantel: Tynd epitel, der udkleder de indre skalleflader. Afskiller skallen (periostrakum, prismatiske, nørakelag). Den palliale linje markerer mantel-hæftning.
• Giller (Ctenidia): Fire demibrancher (to per side). Dobbelt funktion: respiration (gasudveksling) og filtreringsføde (ctenidiale strømme fanger partikler → slem → labiale palper → mund).
• Fordøjelse: Mund → øsofagus → mave (krystallinsk stil roterer, rører) → fordøjelses-divertikler (hepatopankreas: enzymer, absorption) → tyktarm → anus (ekscurrent sifon).
• Cirkulation: Åbent system. Trikammeret hjerte (2 forhøjder, 1 kammere) → aorta → sinuser → giller → hjerte. Hæmolymfe med hemocyanin (blåt ved oxygenering).
• Nervesystem: Tre parrede ganglia (cerebrale, pedale, viscerale) forbundet af kommissurer. Ingen hjerne.
• Reproduktion: Gonade (i visceral masse) → kønsceller frigivet i vandet (broadcast spawners). Nogle viser sekventiel hermaphroditisme.
• Adduktormuskel: En stor posterior muskel lukker klapperne (stærk, catch-bindvæv tillader vedvarende lukning med lav energi).

Økologisk rolle

Nøgleart filtreringsfødere: en øster filtrerer 50+ gallon om dagen. Rev leverer levesteder, kystbeskyttelse og vandklaring.