Jeg er så bange for hunde, og du, når du prøver at slippe væk, griner ejerne af. Fortæl så din familie om det, de irriterede. De skal vokse op, men kan jeg ikke blive bange?

Her er en version af historien, der forklarer situationen for din familie på en måde, der forhåbentlig fremhæver din frygt og frustration og tilskynder dem til forståelse:

"Jeg har tænkt mig at tale med jer alle sammen om noget, der virkelig har påvirket mig på det seneste. Jeg ved, at nogle af jer måske synes, det er dumt, men jeg har en ægte frygt for hunde. Det er ikke bare en mild modvilje; det er en fuld- blæst fobi, der giver mig intens angst og panik.

Hver gang jeg støder på en hund, begynder mit hjerte at løbe, jeg får svedige håndflader, og jeg føler, at jeg næsten ikke kan trække vejret. Jeg prøver mit bedste for at undgå dem, men nogle gange er det uundgåeligt. Når det sker, føler jeg, at jeg er fanget og hjælpeløs.

Hvad der gør det værre er den reaktion, jeg ofte får fra hundeejere. I stedet for at være forstående, griner mange af dem af mig eller gør let af min frygt. De fortæller mig at "bare komme over det" eller "holde op med at være en baby." Det er utrolig frustrerende og afvisende.

Jeg har prøvet at forklare dig min fobi før, men jeg tror ikke, du helt forstår, hvor alvorlig det er. Det handler ikke kun om at være bange for at blive bidt; det handler om den intense angst og panik, jeg oplever.

Jeg ved godt, at nogle af jer måske synes, jeg skal "vokse op" og komme over denne frygt, men det er ikke så enkelt. Fobier er ægte, og de kan være utrolig svære at overvinde. Jeg gør mit bedste for at håndtere min frygt, men jeg har brug for din støtte og forståelse.

Venligst, hvis du ser mig kæmpe med en hund, så lad være med at grine af mig eller fortælle mig at "bare komme over det." Vis noget medfølelse og prøv at forstå, hvad jeg går igennem."