Hund opkasterorme: Identificering af tærmer vs. snyldeorme og behandling

At se orme i hundens opkast er alarmérende, men behandelbar. Identificering guider terapi.

Tærmer (Cestoder)

• Udseende: Flade, segmenterede (proglottider), hvide/cremefarvede, ris-lignende segmenter i opkast eller afføring/perianalt område. Hele orm sjældent i opkast (normalt udskilt i segmenter).
• Transmission: Indtagelse af inficerede lopper (Dipylidium caninum) eller byttedyr (gnavere, kaniner – Taenia spp.).
• Symptomer: Ofte asymptomatiske; perianal irritation (skidning), mild GI-gens.
• Behandling: Praziquantel (oral/injektabel) – enkelt dose effektiv. Loppekontrol essentielt.

Snyldeorme (Nematoder – Toxocara canis, Toxascaris leonina)

• Udseende: Lange, runde, spaghetti-lignende (4–18 cm), hvide/brune. Ofte opkastet hele (især valper).
• Transmission: Transplacental, transmammær, indtagelse af æg (miljø), parateniske værter.
• Symptomer: Potbelly, diaré, opkast, dårlig vækst, hoste (larval migration), tarminstilstand (tyngt byrde).
• Zoonotisk: T. canis → menneskelig visceral/okulær larva migrans (børn i risiko).
• Behandling: Pyrantel pamoat, fenbendazol, milbemycin, moxidectin – typisk gentaget om 2–3 uger.

Veterinær arbejdsopgave

• Fekal flotation + antigen-test (mere sensitiv).
• Klinisk undersøgelse, ormekur per protokol.

Forebyggelse

• Månedlig bredt-spektrum parasit forebyggelse (hjerteorm + intestinal).
• Hurtig afføring-fjernelse.
• Loppekontrol.
• Ormekur valper ved 2, 4, 6, 8 uger; amme mor samtidigt.
• Årligt fekal for voksne.

Aldrig brug OTC ormekur uden veterinær vejledning – forkert lægemiddel/dosis risikerer toksicitet.