Flåter: Identifikation, livscyklus og sygdomsrisici

Tidsramme

Flåter har et enkelt kroppsdele, der minder lidt om et frø. De gennemgår en livscyklus på fire stadier: fra æg til larve, nymfe og til voksen. De larver, der klækker fra æggene, har seks ben, mens den voksne flåt har otte. Flåter skal have et blodmåltid for at udvikle sig gennem hvert stadie efter klækning, og nogle arter kan leve i år uden at spise.

Identifikation

En almindelig flåteart er den amerikanske hundeflåt. Disse flåter er rødbrune og op til 4-5 mm lange. Hunnen har en sølvfarvet plet bag hovedet og kan blive op til 12-13 mm lang efter at have suget sig fuld, så hun minder om en lille drue. En anden almindelig flåt, den ensomme stjerne-flåt (lone star tick), er meget lille i larvalstadiet, mens voksne er ca. 3 mm. Hunnen har en hvid plet – en "ensom stjerne" – midt på ryggen. Hjortelåter, som kan forårsage Lyme-borreliose, er størrelsen med en nålehoved i stadiet før voksen alder, og de er brune. Voksne bliver rødbrune og ca. 3 mm lange. Den brune hundeflåt lever primært af hunde og ligner meget den voksne hjortelåt. De fleste flåter, der har suget sig fulde af blod, ser gråbrune ud.

Falde vildledende forestillinger

En almindelig misforståelse er, at flåter er insekter, men de er faktisk araknider (edderkopdyr), ligesom skorpioner, midd og edderkopper. Insekter har seks ben og en par antenner som voksne; araknider, herunder flåter, har otte ben og mangler antenner på hovedet som voksne. Desuden tror mange, at flåter kan hoppe eller flyve, men det kan de ikke; de kan kun krybe.

Overvejelser

Hvis du kan fjerne en flåt eller finde en, du mener har bidt dig eller din hund, kan dit lokale sundhedscenter hjælpe med at identificere, om den bærer potentielle sygdomme. Læg flåten i en lille beholder med lidt spritus, så beholderen ikke lækker, og bring den til sundhedsmyndighederne. Notér datoen for fundet og stedet, hvor den blev fanget.

Forebyggelse og løsning

Hvis en flåt har bidt dig og sidder fast, er det let at se, medmindre den sidder et sted, du ikke kan se, f.eks. på ryggen. Hvis flåten har bidt og ikke længere sidder fast, så vær opmærksom på eventuelle udslæt, der ser ud som et tyroje, eventuelt med feber eller uforklarlig sygdom. Flåtebårne sygdomme er behandelbare med antibiotika, så konsulter din læge, hvis du har symptomer på et flåtebid eller mistenker, at en flåt har bidt dig.