Rabies: Patofysiologi, klinisk forløb og forebyggelsesstrategier

Rabies er en akut, progressiv encefalomyelitis forårsaget af Lyssavirus (genus Lyssavirus, familie Rhabdoviridae). Det er næsten 100% dødeligt, når symptomer dukker op.

Transmission

• Bid eller klø fra en inficeret pattedyr (hunde udgør 99% af globale tilfælde; flagermus, vaskebjørn, skunk, ræv i Amerika).
• Virus indtræder perifer nerve → retrograd aksonal transport til CNS (inkubation: uger til måneder).

Kliniske faser

1. Prodromal (2–10 dage): Feber, hovedpine, matthed, paræstesi eller smerte ved bidsted.
2. Akut neurologisk fase (Rasende 80% / Paralytisk 20%):
   • Rasende: Hydrofobi (panik + laryngospasme ved slugning af væske), aerofobi, agitation, hyperaktivitet, autonome storme, hallucinationer.
   • Paralytisk: Stigende flaccid paralyse, mindre dramatisk men lige så dødelig.
3. Koma → Død: Hjerte-respiratorisk arrest. Færre end 30 dokumenterede overlevende (Milwaukee-protokol — uudvist).

Post-Eksponerings Profylaxe (PEP) — 100% Effektiv Hvis I tide

1. Øjeblikkelig sårpleje: 15-minutters sæbe/vand skylle + virucid middel (povidon-jod).
2. Rabies Immune Globulin (RIG): 20 IU/kg infiltreret omkring såret (dag 0).
3. Vaccine (HDCV/PCECV): 1 mL IM deltoid på dage 0, 3, 7, 14 (immunkompetente); 5-dosis serie hvis immunforsvaret.

Præ-Eksponerings Profylaxe (PrEP)

Til rejse til endemiske område, dyrlæger, huleforskere: 2-dosis serie (dage 0, 7) med booster ved 1 år eller 3 år hvis løbende risiko.

Rabies er en forsømmet tropisk sygdom. Globalt mål: nul menneskelige hundemediaterede dødsfald ved 2030.