Stivkrampevaccination: Forståelse af menneskelig eksponering og reaktioner

Eksponering

Stivkrampevirusen forekommer normalt i vilde dyr, især flagermus, men kan også omfatte vaskebjørne, ræve og prairievulve. Bider fra kæledyr, der ikke er vaccineret, er den mest almindelige årsag til menneskelig eksponering.

Symptomer

Stivkrampe-symptomer hos mennesker vises normalt ikke i uger eller måneder efter eksponering. De kan omfatte hovedpine, feber, smerter, træthed, irriterbarhed, hallucinationer, anfald og paralyse. Menneskelig stivkrampe resulterer normalt i død, ifølge Centers for Disease Control and Prevention.

Vaccination

Vaccinationer forhindrer ikke kun sygdommen hos kæledyr, men kan også bruges til mennesker efter eksponering for stivkrampe. Dræbt stivkrampevirus bruges til at fremstille vaccinen.

Dosis

Stivkrampevaccinen gives i flere doser til eksponerede mennesker. Den første dosis gives straks, og efterfølgende doser gives på dag tre, syv og fjorten. Stivkrampe-immunoglobulin gives også med den første dosis.

Bivirkninger

Potentielle bivirkninger forbundet med stivkrampevaccinen inkluderer svulst, rødhed og kløe ved injectionsstedet, hovedpine, mavesmerter, svimmelhed, muskelsmerter, kvalme, ledsmerter, bylder og feber. Alvorlige allergiske reaktioner og andre livstruende problemer fra vaccinen er sjældne.