Hvordan er de isogene og lytiske cyklusser forskellige?

Den lysogene cyklus beskriver et symbiotisk forhold mellem nogle vira (kaldet tempererede vira) og deres værter. Her er de vigtigste forskelle mellem de lysogene og lytiske cyklusser:

1. Integration vs. replikering :

- Lysogen cyklus:Efter infektion af værtscellen integreres det virale DNA i værtens kromosomale DNA og bliver til en profag eller provirus. Det integrerede virale DNA replikeres sammen med værts-DNA'et under celledeling.

- Lytisk cyklus:I den lytiske cyklus replikeres det virale DNA eller RNA uafhængigt i værtscellen, hvilket skaber flere kopier af sig selv.

2. Host Survival:

- Lysogen cyklus:Den lysogene cyklus tillader værtscellen at overleve og fortsætte sine normale funktioner. Profagen kan forblive i dvale i værten i en længere periode, potentielt i generationer.

- Lytisk cyklus:Den lytiske cyklus resulterer i ødelæggelsen af ​​værtscellen. Efter viral replikation og samling sprænger (lyserer) de nydannede vira værtscellen og frigiver de virale partikler til miljøet.

3. Transmission:

- Lysogen cyklus:Profagen kan overføres lodret til værtscellens afkom under celledeling. Hver dattercelle vil bære en kopi af det integrerede virale DNA.

- Lytisk cyklus:De afkomsvira, der produceres i den lytiske cyklus, frigives fra værtscellen og kan inficere andre modtagelige værtsceller.

4. Induktion og Profageaktivering :

- Lysogen cyklus:Under specifikke forhold kan profagen induceres til at forlade den dvaletilstand og gå ind i den lytiske cyklus gennem en proces kaldet profageinduktion. Forskellige triggere, såsom miljøstressorer eller værtsforsvarsmekanismer, kan initiere induktion.

- Lytisk cyklus:I den lytiske cyklus replikeres og transskriberes det virale DNA kontinuerligt, hvilket fører til produktion af virale komponenter og i sidste ende lysis af værtscellen.

5. Immunitet:

- Lysogen cyklus:Lysogeniserede værtsceller opnår immunitet mod superinfektion med de samme eller nært beslægtede vira på grund af tilstedeværelsen af ​​den integrerede profag. Denne beskyttelse er kendt som superinfektionsimmunitet.

- Lytisk cyklus:Den lytiske cyklus giver ikke immunitet til værtscellen. Når først den er inficeret, gennemgår værtscellen lysis og frigiver virale partikler, der kan inficere andre celler.

Det er vigtigt at bemærke, at de lysogene og lytiske cyklusser ikke udelukker hinanden. Nogle vira kan skifte mellem disse to livscyklusser afhængigt af miljømæssige eller interne faktorer. Balancen mellem disse cyklusser spiller en væsentlig rolle i viral persistens, diversitet og værtens respons på infektion.