Rabies-transmission, patogenese og eksponeringsprofylaxe

Transmission

Rabies-virus (Lyssavirus) indtræder via spyt fra inficeret pattedyr gennem bid, klø, eller slemhinde-eksponering. Flagermus, vaskebjørne, skunker, ræve, hunde (endemiske områder) er reservoarer.

Patogenese

1. Virus replikerer lokalt i muskel
2. Indtræder perifer nerve → retrograd aksonal transport til CNS
3. Encephalitis: nevronel dysfunktion, inflammation
4. Centrifugal spredning til spytkirtler, hud, hornhinde

Klinisk

Inkubations tid: uger–måneder (sted-afhængig). Prodrom: feber, paræstesi ved bidsted. Neurologisk: agitation, hydrofobi, aerofobi, paralysi, koma. Næsten 100% dødelig når symptomer debuterer.

Forebyggelse

• Præ-eksponeringsvaccination: Højrisiko erhverv, rejse
• Post-eksponeringsprofylaxe (PEP): Sårrensning + rabies immunglobulin (RIG) + 4-doses vaccinationsserie (Dage 0, 3, 7, 14). Start med det samme – vent ikke på symptomer.

Enhver mulig eksponering → akut lægevurdering for PEP-bestemmelse.