Den Sorte Død og antisemitiske forfølgelser: Historisk kontekst

Under Den Sorte Død (1347–1351) led jødiske fællesskaber over hele Europa under forfærdelige forfølgelser, men de var ikke de eneste ofre.

Hvorfor jøder blev udpeget

• Forudgående antisemitisme: Religiøse anklager (gudedrab, værnfaneri, blod-forræderi).
• Konspirationsteorier: Rygtet om at jøder forgiftede brønde for at sprede pest.
• Økonomiske faktorer: Jøder var fremtrædende pengeudlånere (kristne rente-forbud); gældere brugte kaos til at slette forpligtelser.
• Skapegoatisme: Myndigheder opfordrede nogle gange til vold for at aflede skyld for mislykkede politikker.

Andre forfulgte grupper

• Spøgelsessyge (anklagt for medvirken).
• Udlændige, tiggere, pilgrimme.
• Præster, der nægtede sidste salvelse.
• "Flagellanter" – radikale botgørere, der angreb minoriteter.

Omfang

Hundredevis af jødiske fællesskaber ødelagt (f.eks. Strasbourg, Mainz, Köln). Tusinder myrdet; mange udvist. Pave Clemens VI udsendte bulle, der fordømte volden, men lokale myndigheder ignorerede dem ofte.

Arv

Accelererede jødiske migration mod øst (Polen, Litauen). Fordybede traumer i kollektiv hukommelse. Præcedens for senere skapegoatisme under kriser.