Hvordan virus kaprer værtsceller: Replikation, proteinsyntese, metabolisme og immunundvigelse

Virus er obligate intracellulære parasitter, der genbruger værtsmaskineri til replikation. Nøglefunktioner, der udnyttes:

1. Nucleinsyre-replikation

• DNA-virus: Bruger værts DNA-polymerase (kern) eller koder for egen (poxvirus, herpesvirus).
• RNA-virus: Koder for RNA-afhængig RNA-polymerase (RdRp) eller reverse transcriptase (retrovirus). Vært lever nukleotider, energi.

2. Proteinsyntese

• Viral mRNA kaprer værts ribosomer (cap-afhængig eller IRES-medieret translation).
• Nedlukning af værts translation (f.eks. poliovirus 2A protease knækker eIF4G; influenza NS1 blokerer mRNA-eksport).

3. Metabolsk omprogrammering

• Warburg-lignende skift: ↑ glykolyse, ↑ glutaminolyse til nukleotid/lipid-biosyntese.
• HCV, HIV, KSHV manipulerer mTOR, AMPK, PI3K/Akt-baner.

4. Cellesignalering-modulering

• Hæmmer IFN-respons (NS1, VP35, E6/E7).
• Aktiverer overlevelsesbaner (PI3K/Akt, NF-κB) for at forhindre apoptose.
• Modulercellecyklus (HPV E7 → Rb-nedbrydning → S-fase).

5. Membrantrafik og udgang

• Hyltede virus: Gyder gennem ER/Golgi/plasmamembran (ESCRT-maskineri).
• Uden hylle: Lyse eller ikke-lytisk frigivelse (exophere).

6. Immunmodulering

• MHC-nedregulation (CMV US2/US11, HIV Nef).
• Lokreceptorer (poxvirus TNF-R homologer).
• Komplementhæmning.

7. Celledød

• Apoptose (indre/indre) eller nekrose/nekroptose — ofte sent, for frigivelse.
• Nogle virus koder anti-apoptotiske proteiner (Bcl-2 homologer) for at forlænge replikation.

Forståelse af disse interaktioner identificerer antivirale targets (polymeraser, proteaser, værtsfaktorer).