UTI-induceret delirium: Mekanismer, risikofaktorer og klinisk genkendelse

Hvorfor UTI'er forårsager akut forvirring, især hos ældre

Urinvejsinfektioner er en førende udløser af delirium hos indlagte og hjemmeboende ældre. Hjernens sårbarhed stammer fra flere konvergente baner.

Patofysiologiske mekanismer

1. Systemisk inflammation: Cytokiner (IL-1β, IL-6, TNF-α) krydser BBB eller signalerer via vagus → neuroinflammation, mikroglial aktivering.
2. Endotoksiner: Gram-negative LPS påvirker direkte neurotransmission.
3. Dehydrering: Feber, reduceret indtag → hypovolæmi → reduceret cerebral perfusjon.
4. Elektrolyt-forstyrrelser: Hyponatriæmi (SIADH), hypernatriæmi (dehydrering), uræmi.
5. Lægemiddel-effekter: Antibiotika (fluorokinoloner, β-laktamer), anticholinergika, opioid'er, benzodiazepiner – alle deliriogene.
6. Baseline-sårbarhed: Demens, cerebrovaskulær sygdom, sansesvigt sænker delirium-grænsen.

Klinisk præsentation

• Akut debut (timer–dage), svingende forløb.
• Opmaerksomhedsforstyrrelse, desorganiseret tænkning, ændret bevidsthed.
• Kan være hyperaktiv (agitation), hypoaktiv (letargi) eller blandet.
• Ofte uden klassiske UTI-symptomer (brændende, hyppig vandladning) hos ældre.

Behandling

1. Behandl infektion (dyrknings-rettede antibiotika).
2. Korriger væske/elektrolyter.
3. Gennemgå/stop deliriogene lægemidler.
4. Ikke-farmakologisk: orientering, mobilisering, søvnhygiejne, pårørende tilstedeværelse.
5. Undgå antipsykotika medmindre sikkerhed truet; lavdosis haloperidol/quetiapin hvis nødvendigt.