Urinvejsinfektioner (UVI): Patogenese, risikofaktorer & diagnostik

Patogenese (Opadgående rute – 95%)

1. Periuretral kolonisering (tarmflora → vestibulum).
2. Uretær opgang (faciliteret af kort kvindelig uretra, seksuel aktivitet).
3. Blærebæftning (fimbrier, P-piler på UPEC).
4. Intracellulære bakterielle samfund (IBCs) → biofilm → recidiv.
5. Vært-svar: neutrofil-inkfiltration → symptomer.

Vigtige risikofaktorer

• Kvindelig anatomi (kort uretra).
• Seksuel aktivitet (ny partner, hyppighed, spermicid).
• Menopause (↓ østrogen → ↑ pH, ↓ lactobacilli).
• Anatomisk: stenose, obstruktion, refluks, kateter.
• Diabetes, immunundertrykkelse.
• Genetisk (TLR4, CXCR1-varianter).

Kliniske syndromer

• Cystitis: Dysuri, hyppighed, urgenz, suprapubisk smerte.
• Pyelonephritis: Feber, flanksmerte, CVA-ømhed, kvalme ± cystitis-symptomer.
• Asymptomatisk bakteriuri: Behandl kun i graviditet, pre-urologisk procedure.

Diagnostik

• Dipstick: leukocyt-esterase + nitrit (specifikt).
• Mikroskopi: hvide blodlegemer, bakterier.
• Dyrkning: >10³ CFU/mL (kateter), >10⁵ (midstream) – ID + følsomhed.

Prævention (evidencebaseret)

• Væskeindtag, tømning post-coitus.
• Vaginalt østrogen (postmenopausale).
• Blåbær (proanthocyanidiner) – modest evidens.
• D-mannose, probiotika (L. crispatus) – opkommande.
• Antibiotika-profylaxe (udvalgte recidiv-tilfælde).