Urinvejsinfektioner (UVI): Patogenese, risikofaktorer & diagnostik

Patogenese (Opadgående rute – 95%)

  1. Periuretral kolonisering (tarmflora → vestibulum).
  2. Uretær opgang (faciliteret af kort kvindelig uretra, seksuel aktivitet).
  3. Blærebæftning (fimbrier, P-piler på UPEC).
  4. Intracellulære bakterielle samfund (IBCs) → biofilm → recidiv.
  5. Vært-svar: neutrofil-inkfiltration → symptomer.

Vigtige risikofaktorer

  • Kvindelig anatomi (kort uretra).
  • Seksuel aktivitet (ny partner, hyppighed, spermicid).
  • Menopause (↓ østrogen → ↑ pH, ↓ lactobacilli).
  • Anatomisk: stenose, obstruktion, refluks, kateter.
  • Diabetes, immunundertrykkelse.
  • Genetisk (TLR4, CXCR1-varianter).

Kliniske syndromer

  • Cystitis: Dysuri, hyppighed, urgenz, suprapubisk smerte.
  • Pyelonephritis: Feber, flanksmerte, CVA-ømhed, kvalme ± cystitis-symptomer.
  • Asymptomatisk bakteriuri: Behandl kun i graviditet, pre-urologisk procedure.

Diagnostik

  • Dipstick: leukocyt-esterase + nitrit (specifikt).
  • Mikroskopi: hvide blodlegemer, bakterier.
  • Dyrkning: >10³ CFU/mL (kateter), >10⁵ (midstream) – ID + følsomhed.

Prævention (evidencebaseret)

  • Væskeindtag, tømning post-coitus.
  • Vaginalt østrogen (postmenopausale).
  • Blåbær (proanthocyanidiner) – modest evidens.
  • D-mannose, probiotika (L. crispatus) – opkommande.
  • Antibiotika-profylaxe (udvalgte recidiv-tilfælde).

Urinvejssygdomme