Stivkrampe og rust: Opklaring af misforståelsen

Rust (jernoxid) forårsager ikke stivkrampe. Clostridium tetani sporer – fundet i jord, støv og gødning – forårsager stivkrampe. Rustne genstande er blot associeret med jord-eksponering.

Vigtige fakta

• Indtagelse af rust: Ingen stivkrampe-risiko. Jernoxid er ikke-toxisk i små mængder. Mavesyre dræber vegetative bakterier; sporer passerer uskadt.
• Stivkrampe-indgang: Puncturerede sår (negle, fliser, torn) skaber anaerb miljø → sporer spirer → producerer tetanospasmin-toxin.
• Toxin-virkning: Blokerer GABA/glycin-frigivelse i rygemarven og hjerne-stamme → umodsat motor-neuron-udløsning → stivhed, krampeløb, låst kæbe, opisthotonus, autonom instabilitet.
• Inkubations-tid: 3–21 dage (gennemsnit 10). Kortere inkubation = værre prognose.

Sår-behandling

1. Rens grundigt: irrigation, debridement, fjern fremmed materiale.
2. Vurder stivkrampe-immuniserings-historik.
3. Stivkrampe-prædisponerende sår (punctur, knusning, forbrænding, >6 timer gammel, kontamineret, devitaliseret væv) + ufærdig/ukendt vaccination → TIG (stivkrampe-immun-globulin) + Tdap/Td.
4. Opfrisker hvis >10 år siden sidste dose (rent mindre sår) eller >5 år (stivkrampe-prædisponerende sår).

Forebyggelse

• Primær serie: DTaP (børn) / Tdap (unge/voksne).
• Opfrisker: Td eller Tdap hvert 10. år.
• Graviditet: Tdap ved 27–36 uger hver graviditet.

Rust er en markør for jord-kontakt – ikke årsagen. Vaccination er den eneste pålidelige forebyggelse.