Hyperparatyreoidisme: Årsager, symptomer, diagnostik og behandling

Hyperparatyreoidisme er ekscessiv sekretion af paratyreoideahormon (PTH) af paratyreoideakirtlerne, hvilket fører til hyperkalcæmi og hypofosfatæmi.

Klassifikation

• Primær: Autonom kirtel-overaktivitet (adenom 85%, hyperplasi 15%, carcinom <1%).
• Sekundær: Kompensatorisk PTH-stigning pga. kronisk hypokalcæmi (CKD, D-vitamin-mangel, malabsorption).
• Tertiær: Autonom hyperfunktion efter længevarende sekundær HPT (typisk ved terminal nyresygdom).

Kliniske manifestationer

• "Knogler, sten, støn og psykiatriske overtone":
• Knogler: Osteopeni, frakturer, knoglesmerter.
• Sten: Nyresten, nefrokalsinose.
• Støn: Mavesmerter (pankreatit, peptisk ulcus), forstoppelse.
• Psykiatrisk: Depression, angst, kognitive forandringer.
• Træthed, svaghed, polyuri/polydipsi, hypertoni.

Diagnostik

• Forhøjet serum-kalcium + upassende normal/høj PTH.
• 25‑OH D-vitamin, 24-timers urin-kalcium, nyrefunktion, knogletæthed (DXA).
• Billeddiagnostik (sestamibi-scanning, US, 4D‑CT) til kirurgisk lokalisering ved primær HPT.

Behandling

• Primær: Paratyreoidektomi (kurativ). Cinacalcet hvis kirurgi er kontraindiceret.
• Sekundær: Behandl grundlæggende årsag (D-vitamin, fosfat-bindere, kalkimimetika ved CKD).
• Tertiær: Kræver ofte subtotal/total paratyreoidektomi med autotransplantation.