Primær hyperparathyreoïdisme: Symptomer, årsager og behandling

Primært hyperparathyreoïdisme (PHPT) skyldes autonom overproduktion af parathyreoidea-hormon (PTH), der fører til hyperkalcæmi. Det skyldes hyppigst en enkelt parathyreoidea-adenom (80–85%), med hyperplasi (15%) eller karcinom (<1%) som sjældnere.

Kliniske manifestationer ("Stones, Bones, Groans, Moans")

• Renale: Nefrolitiase (kalciumfosfat/oksalat), nefrokalcinose, polyuri/polydipsi.
• Skeletale: Osteopeni/osteoporose (kortikal > trabekulær), subperiostral resorbsjon, brune tumorer, forøget frakturrisiko.
• GI: Kvalme, forstoppelse, ulcus ventriculi, pankreatitis.
• Neuropsykiatriske: Træthed, depression, angst, kognitiv tåge, svaghed.
• Kardiovaskulære: Hypertension, vaskulær kalkning, forkortet QT-interval.

Diagnostik

• Forhøjet serumkalcium (albumin-korrigeret eller ioniseret) + upassende normalt eller højt PTH.
• 25-OH vitamin D (ofte lavt), 24-timers urin kalcium/creatinin (for at udelukke familær hypokalciurisk hyperkalcæmi).
• Sestamibi-scanning + hals-ultralyd til preoperativ lokalisering.

Behandling

• Kirurgi (parathyreoidektomi): Kurativ; minimalinvasiv fokuseret tilgang hvis lokaliseret. Intraoperativt PTH-fald >50% bekræfter kur.
• Medicinsk håndtering (hvis ikke kirurgisk kandidat): Cinacalcet (kalkimimetikum) sænker kalcium; bifosfonater/denosumab til benbeskyttelse.

Normokalcemisk PHPT (højt PTH, normalt kalcium) kan foregå overt hyperkalcæmi og kræver overvågning.