Hæmorider-behandling: Hvad medicin kan (og ikke kan)

Mediciner lindrer hæmorider-symptomer, men botar sjældent den underliggende venøse patologi. De er adjuvanter til livsstilsændringer og, når nødvendigt, procedurale indgreb.

Over-the-counter-valg

• Topiske anestetika: Lidokain 5%, pramoxin – bedøver smerte/kløe.
• Kortikosteroider: Hydrokortison 1% – reducerer betændelse (begræns til ≤7 dage for at undgå atrofi).
• Vaskokonstriktorer: Fenylefrin 0,25% – krymper kar temporært.
• Adstringenter/beskyttere: Hamamelis, zinkoxid, glycerin – lindrer, barriere.
• Suppositorier: Kombinerer ovenstående til indre hæmorider.
• Orale flavonoider: Diosmin/hesperidin (Daflon) – forbedrer venøs tone, reducerer blødning (nogle RCT-støtte).

Recept-styrke

• Højere styrke kortikosteroider (fx hydrokortison 2,5%, betamethason)
• Calciumkanalblokere (topisk nifedipin, diltiazem) – afslapper indre sfinkter, reducerer tryk, fremmer heling.
• Nitroglycerin 0,2–0,4% salve – lignende mekanisme; hovedpine bivirkning almindelig.
• Stolpeformere (docusat) / fibertilskud (psyllium) – essentielle adjuvanter.

Definitiv terapi (når medicin fejler)

• Gummibånd-ligatur: Førstevalg for grad II/III indre hæmorider. Klinikbaseret, lav komplikationsrate.
• Skleroterapi / infrarød koagulation: Alternative klinikprocedurer.
• Hæmoridektomi (ekscisions): Grad IV, recidiverende, eller blandede – højeste cure, mest smerte.
• Stapled hæmoridopeksi (PPH): Mindre smerte, højere recidiv.

Fundament: Fiber + væske + vaner

25–35g fiber/dag, 2–3L vand, ingen presning, ingen længe sidder, reager på drist. Uden dette recidiverer enhver behandling.