Kognitiv adfærdsterapi for ludomani: En omfattende guide

Hvad er kognitiv adfærdsterapi?

Et kognitiv-adfærdsmæssigt terapi-program er en bevist effektiv metode, som afhængighedsspecialister bruger til at behandle problematisk ludomani. Fordi ludomani er en afhængighedsskabende adfærd, bruger ludomaner ofte undskyldninger for at undgå behandling, eller ser ikke problemene, deres stigende tab forårsager.

Faser af problematisk ludomani

Problematiske ludomaner går gennem tre distinkte faser: "vind-fasen", hvor ludomanen vinder penge, "tab-fasen", hvor ludomanen begynder at tabe, og "forfølgelsesfasen", når ludomanen satser mere og mere for at prøve at vinde det tabte tilbage.

Hvorfor adfærdsterapi virker

Adfærdsterapi behandler ikke blot symptomerne på problematisk ludomani. Denne behandlingsstil ser på ludomanens liv som en helhed, og omfatter vurdering af ludomanens livsstil og ændring af deres holdning til spil.

Kendte træk ved problematiske ludomaner

Mens man vurderer ludomanens livsstil og hvilken fase af ludomani patienten er engageret i, ser lægen også efter symptomer på andre sygdomme, der ofte er til stede hos problematiske ludomaner, som bipolar lidelse, depression og stofmisbrug. Hvis han finder en sådan sygdom til stede, behandler lægen både den problematiske ludomani og den underliggende lidelse.

Almindelige behandlingsmetoder ved brug af adfærdsterapi

En praktiker vil bruge nogle aspekter af aversiv terapi, som lærer patienten at undgå farlig aktivitet. Hun vil også starte processen med psykoterapi, som tillader ludomanen at bedre forstå sin motivation bag sit problem. En læge vil også prøve at give et alternativt udløb for patientens kompulsive konkurrencemæssige adfærd, som holdssport eller computerspil. Endelig kan lægen kontakte familiemedlemmer eller venner af ludomanen for at hjælpe med at styrke behandlingen.

Facilitatorer og problematiske sociale relationer

Et kemtegn for adfærdsterapi er at vurdere, hvordan socialt tryk påvirker den problematiske ludoman. Ofte vil et familiemedlem eller en ven fungere som en "facilitator". Denne person giver typisk ludomanen penge eller anden hjælp, som tillader ludomanen at fortsætte med at tabe penge. Praktikeren vil prøve at udvikle denne relation i en mere positiv retning gennem terapi. Hvis det ikke er muligt, kan praktikeren bede patienten om at undgå kontakt med sin "facilitator".