Epiglottis: Vagten over luftvejen ved svelning

Epiglottis er en bladformet elastisk brusk overtrukket af mukosa, hæftet til skjoldbrusk og hyoidben. Den fungerer som en låg over larynx-indløbet ved svelning.

Handlingsmekanisme

1. Orale fase: Tungedriver bolus posteriort.
2. Faryngeal fase: Blød gavl hæver sig (velopharyngeal lukning); hyoid og larynx hæver og forskydes anteriorlt.
3. Epiglottis-inversion: Tungens basis presser epiglottis posteriort; aryepiglottiske foldere lukker; epiglottis tipper bagud, dækker larynx-indløbet (aditus).
4. Luftvejsbeskyttelse: Stemmebånd adduerer; falske bånd nære sig; respiration pauser (apnø ~1 sek).
5. Øsofagus-åbning: Øvre øsofagus-sfinkter afslapper; bolus indgår øsofagus.
6. Genoprettelse: Larynx sænker sig; epiglottis vender ret op; åndedrag genoptages.

Klinisk relevans

• Epiglottitis (Hib, nu sjælden; streptokokker, stafylokokker): Akut supraglottitis → drybning, stridor, tripod-stilling, høj feber. Akut: sikre luftvej (ICU, intubation/trakeostomi) + IV-antibiotika.
• Laryngomalaci: Flabber epiglottis (omega-formet) kollapser ved inspiration → inspiratorisk stridor hos spædbarn; løser sig ofte selv ved 18–24 mdr.
• Aspirationsrisiko: Neurologisk påvirkning (apopleksi, Parkinsons) forsinker epiglottis-lukning → stille aspiration.

Epiglottis er en passiv ventil – dens lukning drives af hyolaryngeal hævning og tungerbasis-retraktion, ikke intrinsik muskel.