Dyreforsøg: Procedurer, etik & alternativer

Formål

Dyr bruges til at teste lægemidler, husholdningsprodukter, kosmetik, kemikalier for at vurdere sikkerhed for mennesker. Mange tests er smertefulde og dræber dyrene. På grund af biologiske forskelle er resultater ikke altid overførlige til mennesker.

Almindelige testtyper

Draize øjetest (1944)

Kemikalie indtrækkes i ét øje på fastspændt kanin (andet øje = kontrol). Effekter vurderes hver time i op til 3 uger. Kaninerne oplever blødning, rødme, ulcera, blindhed. De dræbes typisk til sidst.

Akut toksicitetstests

Fare ved kemikalier via mund, hud, indånding (rotter/mus). LD50-test fortsætter til mindst 50% dør. Alternativer: fast dosis (symptomer stopper test), færre dyr men alvorlige smerter/kramper. Alle dyr dræbes til sidst for obduktion.

Hudirritationstest (Draize hudtest)

Substans på barberet kaninhud, anden del som kontrol. Resultater gælder ofte ikke for mennesker pga. hudforskelle.

Farmakokinetiske tests

Opoptagelse, fordeling, metabolisme, udskillelse af gifte (rotter/mus). Tvangsføde, indånding, injektion. Blodprøver undervejs, organanalyse efter dod. Leverenzymforskelle gør resultater upålidelige for mennesker.

Pyrogenicitets-test

Pyrogen = kemikalie der hæver kropstemperatur. Test af feberbivirkninger i vacciner/injektionsmidler. Kanintest (1940'erne): injektion i blodstrøm, måling af tempstigning. Alder/køn påvirker resultat. Nu ofte: Limulus amebocyt lysat test (hestekrabbe-blod).