Dysfagi-kost: Ernæringsstrategier ved slugevanskeligheder
Hvad er dysfagi?
Dysfagi = vanskeligheder med at tygge/sluke væsker eller fast føde. Almindelig ved sklerose, Alzheimer, Parkinson, skader. Kan sidde i munden eller slugevejen. Kost er afgørende for ernæring.
Kaloriboost
- Tilset 1 dl mælkepulver til 1 l mælk → bruges i shakes, Havregrød, pudser, supper.
- Tilset små glas proteinberiget baby-mad til puresretter, suppe, drikke.
- Kaloribehov beregnes individuelt (alder, vægt, højde, anbefalinger fx FDA).
Væsker & tyndflydighed
- Tynd væske → kvælserisiko. Tykkelsesmidler (kommercielle eller hjemmelavde: kartoffelflager, baby-gryn, gelatin) gør væsker tyndflydende (mælk, suppe, bouillon).
- For at gøre tyndere: tilset naturell yoghurt, bouillon, mælk.
- Eksperimentér for at finde ret konsistens.
Ernæringsmæssige behov
- Voksne: typisk 6-8 kopper (48-64 oz) pureset mad dagligt.
- Konsistens individuelt tilpasset (kostvejleder).
- Kombiner protein, kulhydrat, grøntsager.
- Almindelige dysfagi-madvarer: hytteost, pureset kylling/fisk/okse, æg, ost, grøntsager (IKKE majs/ærter – pures dårligt).
- Kost skal dække: kalorier, protein, kulhydrat, fedt, natrium, fiber.
- Diskutér behov med læge/kostvejleder for korrekt sammensætning.
Spiseforstyrrelser
- Barn opkaster 2 timer efter at have spist: Almindelige årsager og hvornår man skal søge læge
- Hvem er mest i risiko for undernæring i USA?
- Forstå spiseforstyrrelser: Typer, symptomer & behandling
- Øksekød og blindhed: Afmagtelse af en myte
- Cheez-Its og laktoseintolerans: Hvorfor de ikke er sikre og bedre alternativer
- Effekten af forlænget fasten: Sundhedsrisici og fysiologiske effekter
- Er det skadeligt at spise papir? Sundhedsrisici, komplikationer & hvornår man skal se læge
