Svampeinfektioner i luftvejene: Sporeindånding, opportunistisk sygdom, allergi og invasiv infektion

Svampe forårsager respiratoriske sygdomme gennem flere mekanismer, der strækker sig fra godartet kolonisering til livstruende invasiv infektion. Den kliniske præsentation afhænger af svampeart, værts immunitet og eksponeringsintensitet.

1. Sporeindånding

Indånding af sporer fra Aspergillus, Candida, Cryptococcus, Histoplasma, Coccidioides, Blastomyces og andre initierer infektion.

2. Opportunistiske infektioner

Hos immunforsvarrede værter (HIV/AIDS, transplantatmodtagere, kemoterapi, høje steroid-doser):

• Pneumocystis jirovecii lungebetændelse (PCP)
• Invasiv aspergillose
• Mukormykose

3. Allergiske reaktioner

Allergisk bronkopulmonal aspergillose (ABPA): Astma + IgE-sensibilisering til Aspergillus → central bronchiektase, slempropper, eosinofili.

4. Direkte invasion (invasiv sygdom)

Invasiv pulmonal aspergillose (IPA): Kærinvasion, blødning, høj mortalitet hos neutropeniske patienter.

5. Sinusitis og otitis

• Svampesinusitis (allergisk, kronisk invasiv, akut invasiv).
• Otomykose (Aspergillus, Candida) – svampe ydre ørebetændelse.

Diagnostik og behandling

• Diagnostik: Dyrkning, PCR, galactomannan/β-D-glukan antigentests, billeddiagnostik (CT halo-tegn, omvendt halo).
• Antimykotika: Azoler (voriconazol, posaconazol, isavuconazol), echinocandiner, amfotericin B-formuleringer.
• Immunrekonstitution er kritisk for opportunistiske infektioner.

Tidlig mistanke i den rette kliniske kontekst (immunforsvaret, endemisk eksponering, refraktært astma) driver tidlig diagnostik og forbedrer udsigten.