Meningitis-diagnostik: Symptomer, årsager og akut behandling

Om meningitis-diagnostik

Læger skal diagnosticere meningitis aggressivt. Mange årsager – hver kræver specifik behandling. Tid er afgørende; diagnose er første skridt til genopretning.

Diagnostikstrin

1. Anamnese

  1. Spørg om infektionsneigelse (nuværende/tidligere sygdomme).
  2. Kortlæg nylig kontakt med potentielle smittekilder: dyr, rejser, usædvanlige begivenheder.
  3. Spørg om kontakt med inficerede personer – kildens identitet hjælper diagnostik.

2. Klinisk undersøgelse

  1. Registrér tilstedeværelse/fravær af klassiske symptomer + eventuelle atypiske. En lille symptomforskel kan ændre diagnose.
  2. Nakkebugetest: Patient ligger på ryggen, løfter hovedet og rører brystet med hagen. Notér om muligt, og om benene løftes for at klare det. Klassisk meningitis-tegn.

3. Yderligere undersøgelser

  1. Lumbalpunktion (ryghvirvelpunktion): Nåleprøve af ryghvirvelsvæske til laboratorieanalyse for organismer. Næsten alle meningitis-patienter skal have lumbalpunktion.
  2. Supplerende prøver efter behov: blododling, CT-scanning, MR-scanning, biopsi af hududslag.

Smitsomme sygdomme