Båndorm-test: Forståelse og Procedure

Test for båndorm (Cestoder)

Mennesker = primær vært for voksne orme. Æg udskilles med afføring. Mellemvært indtager æg → larver encyster i væv → mennesker spiser mellemvært → cykel fuldføres.

Testmetoder

1. Mikroskopisk afføringseksamen

Påviser æg/segmenter i afføringen. Hymenolepis nana (dværgbåndorm) = hyppigst i USA, let påvist hermed.

2. Flere afføringsprøver (2–3)

Øger chancen. Æg frigives uregelmæssigt – kan være fraværende ved enkeltprøve.

3. Cellofan-tæbe test (perianalt)

Påviser 85–90 % af Taenia saginata (okse-båndorm) infektioner. Tæbe presset mod anus morgenen før toalettbesøg/vask.

4. Billeddiagnostik (MRI/CT)

Ved encystede larver (cysticercose), især CNS. MRI god til neurocysticercose. CT mere følsomt for små kalkificerede cyster.

5. Immunologisk test (blodprøve)

Høj specificitet og sensitivitet. Metoder: komplementfixation, ELISA, hæmagglutination, immunoblot, radioimmunoassay. Bekræfter infektion.

Behandling

• Praziquantel (enkelt dosis) – effektiv mod voksne orme
• Albendazol (ved cysticercose / neurocysticercose)
• Kirurgi ved komplikationer (obstruktion, hydrocephalus)