Forståelse af karbimazol-konvertering: Strategier til at minimere metimazol-dannelse

Baggrund

Metimazol (thiamazol) hæmmer skjoldbruskirtlen i at bruge jod til at producere skjoldbruskhormon og er det primære antityreoideum verden over. I USA sælges det som Tapazole (DailyMed). I Europa er karbimazol (neomercazol) foretrukket. Da karbimazol hurtigt og naturligt konverteres til metimazol i kroppen efter administration, kan det ikke detekteres – der skal derfor tiltag for at forhindre konverteringen. Metimazol bruges til Basedows sygdom og eksperimentel thyreoiditis hos smådyr (Endocrinology Journals).

Udstyr og materialer

• Blodprøve (10 ml)
• Polyethylenkateter
• Prøverør
• Centrifuge
• Køleapparat (4°C)
• Karbimazol
• Salineløsning
• pH-indikator (papir, probe eller reagent)

Forsøgsprotokol (laboratorie-niveau)

1. Stop konverteringen før den starter. Reaktionen er meget hurtig, en gang den er igang. Metimazol har plasmatid på 6–15 timer og distribueres i hele kroppen.
2. Tag 10 ml blodprøve fra en frisk person via polyethylenkateter. Overfør til prøverør.
3. Centrifugér i 10 minutter for at få plasma. Plasma er reaktionsmediet. Køl til 4°C under centrifugering.
4. Opløs karbimazol i salin. Ca. 5 g (eller mindre). Karbimazol fås via specialiserede laboratorier (Springerlink).
5. Hold pH konstant på 6,0. At opnå "acidose" er det vigtigste tiltag, da pH-ændringer fremmer konverteringen til metimazol. Mål pH hvert minut med smalbåndet indikatorpapir/probe/reagens for præcision.
6. Tilsæt karbimazol-løsningen til plasmaet. Mål metimazol-dannelse med HPLC (højtryks væskekromatografi) som beskrevet i Journal of Clinical Pharmacology.

Note: Dette er en laboratoriemetode til forskning/udvikling. Klinisk anvendes karbimazol som prodrug, hvor konverteringen til metimazol er den ønskede virkning. Artiklen beskriver en eksperimentel tilgang til at studere/forhindre konverteringen in vitro.