Guillain-Barré syndrom og krampetanfald: Forståelse af sammenhængen

Guillain-Barré syndrom (GBS) er en akut inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati. Krampetanfald er ikke et typisk træk ved GBS, men kan forekomme i alvorlige eller komplicerede tilfælde, signalerende et sekundært problem frem for primær GBS-patologi.

Kerne GBS-træk

  • Stigende symmetrisk svaghed med arefleksi
  • Albuminocytologisk dissociasjon (forhøjet CSF-protein med normal celletal)
  • Autonom instabilitet (blodtryk-svingninger, arytmier)
  • Respiratorisk svigt i ~25–30% kræver mekanisk ventilation

Når krampetanfald forekommer i GBS

  • Alvorlig autonom dysfunktion fører til hypertensiv encefalopati
  • Elektrolyt-forstyrrelser (f.eks. hyponatriemi fra SIADH)
  • Sameksisterende kritisk sygdom (sepsis, metaboliske forstyrrelser)
  • Medicin-toksicitet
  • Sjælden CNS-variant overlap: Bickerstaff hjernegangs-encefalitis deler træk med GBS

Håndtering

  • IVIG eller plasma-udveksling (førstevalg sygdom-modificerende behandlinger)
  • ICU-overvågning for autonom og respiratorisk svigt
  • Krampetanfald-behandling: benzodiazepiner, levetiracetam; undgå encefalopatogene midler

Krampetanfald hos en GBS-patient signalerer en komplikation, der kræver prompt genkendelse og håndtering. De repræsenterer ikke den primære neuropatologi af GBS, men snarere en sekundær konsekvens af systemisk instabilitet.

Neurologiske sygdomme