Hvilke typer binding findes i ethylalkohol methyl- og isopropylalkohol?

Ethylalkohol (CH3CH2OH)

* O-H-binding: Dette er en polær kovalent binding mellem oxygen- og hydrogenatomerne. Iltatomet er mere elektronegativt end hydrogenatomet, så det tiltrækker elektroner stærkere. Dette skaber en delvis positiv ladning på hydrogenatomet og en delvis negativ ladning på oxygenatomet.

* C-O-binding: Dette er en kovalent binding mellem carbon- og oxygenatomerne. Kulstof- og oxygenatomerne er begge elektronegative, så de deler elektroner ligeligt. Dette skaber en ikke-polær kovalent binding.

* C-C-binding: Dette er en kovalent binding mellem de to carbonatomer. Kulstofatomerne er begge elektronegative, så de deler elektroner ligeligt. Dette skaber en ikke-polær kovalent binding.

* CH-bindinger: Disse er kovalente bindinger mellem carbonatomerne og hydrogenatomerne. Kulstofatomerne er mere elektronegative end brintatomerne, så de tiltrækker elektroner stærkere. Dette skaber en delvis positiv ladning på brintatomerne og en delvis negativ ladning på carbonatomerne.

Methylalkohol (CH3OH)

* O-H-binding: Dette er en polær kovalent binding mellem oxygen- og hydrogenatomerne. Iltatomet er mere elektronegativt end hydrogenatomet, så det tiltrækker elektroner stærkere. Dette skaber en delvis positiv ladning på hydrogenatomet og en delvis negativ ladning på oxygenatomet.

* C-O-binding: Dette er en kovalent binding mellem carbon- og oxygenatomerne. Kulstof- og oxygenatomerne er begge elektronegative, så de deler elektroner ligeligt. Dette skaber en ikke-polær kovalent binding.

* CH-bindinger: Disse er kovalente bindinger mellem carbonatomet og hydrogenatomerne. Kulstofatomet er mere elektronegativt end brintatomerne, så det tiltrækker elektroner stærkere. Dette skaber en delvis positiv ladning på brintatomerne og en delvis negativ ladning på carbonatomet.

Isopropylalkohol (CH3CHOHCH3)

* O-H-binding: Dette er en polær kovalent binding mellem oxygen- og hydrogenatomerne. Iltatomet er mere elektronegativt end hydrogenatomet, så det tiltrækker elektroner stærkere. Dette skaber en delvis positiv ladning på hydrogenatomet og en delvis negativ ladning på oxygenatomet.

* C-O-binding: Dette er en kovalent binding mellem carbon- og oxygenatomerne. Kulstof- og oxygenatomerne er begge elektronegative, så de deler elektroner ligeligt. Dette skaber en ikke-polær kovalent binding.

* C-C-bindinger: Disse er kovalente bindinger mellem carbonatomerne. Kulstofatomerne er alle elektronegative, så de deler elektroner ligeligt. Dette skaber ikke-polære kovalente bindinger.

* CH-bindinger: Disse er kovalente bindinger mellem carbonatomerne og hydrogenatomerne. Kulstofatomerne er mere elektronegative end brintatomerne, så de tiltrækker elektroner stærkere. Dette skaber delvise positive ladninger på brintatomerne og delvise negative ladninger på carbonatomerne.